Tag-arkiv: børn

Mario-spil

Af diverse papirrester, saks, lim og print fra nettet har vi bygget en lille Mario-spilverden op, som vakte stor lykke her i huset hos Mario-elskeren på 8 år.
Vi fik idéen herfra:
gadgetsin.com/super-mario-paper-craft-magnetic-board-3d-version.htm
Skabelonerne til kasserne kan f.eks. findes her:
Spørgsmålstegn: www.gamerevolution.com/images/misc/Question_Mark_Block_Template.jpg
Mursten: www.gamerevolution.com/images/misc/Brick_Block_Template.jpg
Figurerne er fundet ved at søge på Mario og Luigi i googles “billeder”.

Efterfølgende lavede vi en stop motion film, hvor jeg betjente iPaden, mens Oskar på 8 år selv lavede historien og flyttede figurerne ca. 1 cm for hvert klip. Det var super nemt og helt vildt sjovt. Vi brugte app’en iMotion, som kan hentes gratis i appstore. Hvis videoen efterfølgende skal uploades til facebook eller youtube, kan man tilkøbe denne funktion for omkring 8 kr.

Se et foto af spillet herunder.
Se videoen på youtube.com https://www.youtube.com/watch?v=UQOUlbRU37U

Lav jeres eget Mario-spil.
Lav jeres eget Mario-spil.

Sjove kager

Racerbaner, pindsvin og drager. Det er nogle af de temaer, der har inspireret til sjove kager, når jeg har haft lyst og mod på at lege med bageriet. Ikke altid kom de til at ligne de evt. forlæg, vi havde set i en bog eller på nettet, men det er sjovt at gå igang med og jeg gætter på, at ungerne kan huske dem, da der er en historie til hver og en af kagerne. Her et lille udvalg:

Dragekage til Stifest, overtrukket med fondant.
Dragekage til Stifest, overtrukket med fondant.
Mariehøne-kage
Mariehøne-kage
Honningkage formet som bi og pop-cakes som små bier.
Honningkage formet som bi og pop-cakes som små bier.
Pindsvine-kager
Pindsvinemor og pindsvinebarn