Tag-arkiv: kager

DIY kagefad

Lav selv et skønt og personligt kagefad i flere etager til konfekt, småkager, muffins, engelsk tea-time, sønderjysk kagebord, fødselsdag osv.

imageDu skal bruge 2-4 tallerkener alt efter hvor mange etager, du ønsker – i forskellige størrelser. Gå på jagt i genbrugsbutikker og loppemarkeder. Jeg synes, tallerkenerne skal være forskellige, men med et samlet tema – f.eks. sarte blomster, guldkanter, prikker, 70’er mønster eller en farve, der er gennemgående på alle tallerkenerne. Der er mest sport i at finde enlige tallerkener, der ikke er en del af et stel – de er nemlig som regel billigst. Der er også mest sport i at finde porcelæn, hvor delen max koster 5-10 kr.

Du skal bruge 1-3 kopper til at adskille etagerne. Den nederste kop må gerne være ret høj eller det kan være en lysestage. Den øverste kop må gerne være en lille espressokop eller lign.
Delene vaskes godt af, og limes sammen med to-komponentlim. Det kræver lidt tålmodighed at placere limen præcist og derefter placere koppen/tallerkenen præcist i midten. Er det alligevel blevet lidt skævt, gør det ikke noget efter min mening – det er jo hjemmelavet.
Limen skal tørre i 24 timer, før den er helt tør.

Du kan sagtens have børn med i processen – på nær sammenlimingen. Det er sjovt at have børn med til vælge tallerkenerne ud, de har som regel en mere farverig og skør smag end voksne.

TIP: Fyld kyskager på etagerne og pak ind i cellofan, hvis det er til en gave.

Idéen har jeg set på nettet og givet som gave hos venner.

image image

 

Sjove kager

Racerbaner, pindsvin og drager. Det er nogle af de temaer, der har inspireret til sjove kager, når jeg har haft lyst og mod på at lege med bageriet. Ikke altid kom de til at ligne de evt. forlæg, vi havde set i en bog eller på nettet, men det er sjovt at gå igang med og jeg gætter på, at ungerne kan huske dem, da der er en historie til hver og en af kagerne. Her et lille udvalg:

Dragekage til Stifest, overtrukket med fondant.
Dragekage til Stifest, overtrukket med fondant.
Mariehøne-kage
Mariehøne-kage
Honningkage formet som bi og pop-cakes som små bier.
Honningkage formet som bi og pop-cakes som små bier.
Pindsvine-kager
Pindsvinemor og pindsvinebarn