Tag-arkiv: kreativ

Halloween-bagværk

Trine mobil 10112015 589

 

Bag selv grissini-heksefingre til halloween-buffetten – eller til uddeling, når I får besøg af udklædte monstre, der forlanger: “Slik eller ballade”, “Gys eller guf” eller “trick or treat”. Jeg har også set opskrifter med samme udformning, men med småkagedej. Du kan tilføje ketchup eller syltetøj i neglekanten for yderligere gys.
Trine mobil 10112015 586

Heksebryg

For at opbygge en u-hyggelig stemning til halloween fandt vi på at lave forskellige former for heksebryg. Kun til udstilling og pynt på f.eks. en halloween-buffet.
Vi fandt forskellige typer brugte flasker og glas i forskellige størrelser og materialer. F.eks. havde vi:
Orange plasticflaske fra mountain dew, rødbedeglas,  honningglas, syltetøjsglas, vandflaske, eddikeflaske, parfumeflakon m.m.
Vi lagde dem i varmt sæbevand og tog etiketterne af. Der må gerne være lidt rester tilbage, da det ikke gør noget, at flaskerne ser brugte ud, der må bare ikke være rester af alm. menneskelige dagligdags etiketter.
På pinterest søgte vi på “halloween” “printable” og fandt forskellige etiketter med heksebryg, som vi printede ud og limede på flaskerne. (Nogle skal man betale for og nogle er gratis.)
F.eks. flagermuseøjne, hjernejuice,flagermuseånde, giftigt svampeudtræk, rådden græskar-juice, gamle knogler m.m.
Indholdet var f.eks. vand og frugtfarve, pasta, linser osv. – alt sammen ud fra, hvad vi i forvejen havde i køkkenskabene.

Resultatet blev meget skræmmende på den sjove måde, og det var en sjov aktivitet at være sammen om.

Trine mobil 10112015 573 Trine mobil 10112015 566 Trine mobil 10112015 555

Mario-spil

Af diverse papirrester, saks, lim og print fra nettet har vi bygget en lille Mario-spilverden op, som vakte stor lykke her i huset hos Mario-elskeren på 8 år.
Vi fik idéen herfra:
gadgetsin.com/super-mario-paper-craft-magnetic-board-3d-version.htm
Skabelonerne til kasserne kan f.eks. findes her:
Spørgsmålstegn: www.gamerevolution.com/images/misc/Question_Mark_Block_Template.jpg
Mursten: www.gamerevolution.com/images/misc/Brick_Block_Template.jpg
Figurerne er fundet ved at søge på Mario og Luigi i googles “billeder”.

Efterfølgende lavede vi en stop motion film, hvor jeg betjente iPaden, mens Oskar på 8 år selv lavede historien og flyttede figurerne ca. 1 cm for hvert klip. Det var super nemt og helt vildt sjovt. Vi brugte app’en iMotion, som kan hentes gratis i appstore. Hvis videoen efterfølgende skal uploades til facebook eller youtube, kan man tilkøbe denne funktion for omkring 8 kr.

Se et foto af spillet herunder.
Se videoen på youtube.com https://www.youtube.com/watch?v=UQOUlbRU37U

Lav jeres eget Mario-spil.
Lav jeres eget Mario-spil.

Sjove kager

Racerbaner, pindsvin og drager. Det er nogle af de temaer, der har inspireret til sjove kager, når jeg har haft lyst og mod på at lege med bageriet. Ikke altid kom de til at ligne de evt. forlæg, vi havde set i en bog eller på nettet, men det er sjovt at gå igang med og jeg gætter på, at ungerne kan huske dem, da der er en historie til hver og en af kagerne. Her et lille udvalg:

Dragekage til Stifest, overtrukket med fondant.
Dragekage til Stifest, overtrukket med fondant.
Mariehøne-kage
Mariehøne-kage
Honningkage formet som bi og pop-cakes som små bier.
Honningkage formet som bi og pop-cakes som små bier.
Pindsvine-kager
Pindsvinemor og pindsvinebarn