Hvem står bag?

Drømmer du om at få din eller din virksomheds kreativitet til at gro?

Jeg står klar med vandkanden, så du tilført de kreative elementer, der kan give din idé eller forretning mere liv. Jeg hjælper dig hele vejen med tegninger, video, grafisk facilitering, visualisering af din idé m.m.
Begynd at kommunikere mere kreativt nu!

Jeg arbejder både med private, firmaer, foreninger, organisationer, personalegrupper og ledelser. Oftest gør jeg det i firmaet TrinTrin, som jeg grundlagde i 2019 sammen med Trine Lerche Frøslev. Du kan læse mere om os på www.trintrin.dk

Jeg arbejder også med opera- og teaterkompagniet Figaros om kommunikation, markedsføring og design af plakater og har sågar malet og tegnet til en scenografi. Jeg har for KulturCentralen, som er Figaros formidlingsafdeling, designet logo.

For Overgaard Gods er jeg kreativitetsmentor og hjælper med nyhedsbreve, design af opslag og invitationer, hjemmeside og meget mere.

Jeg er uddannet cand.mag. i Æstetik og Kultur, har en Akademiuddannelse i ledelse og
tegner til undervisningsmateriale, illustrationer, grafisk facilitering, timelapse videoer og meget mere.

Jeg elsker at lære nyt og har utallige kurser og uddannelser i bagagen, bl.a. følger jeg for tiden et fag i kreativitet på State University of New York.

Jeg har 20 års erfaring med presse og marketing, som tekstforfatter, webmaster og social media manager hos Den Jyske Opera.

Jeg har i 2021 udstillet malerier og tegninger hos Ældresagen i Aarhus og ved kunstsalon i Aarhus V og Rødovre støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. I 2014 soloudstilling med fotografier. For mange år siden gik jeg på Aalborg Kunstskole, vandt priser med Det Jyske Kammerkor og sang solo i Budolfi Kirke i Aalborg.
Jeg har boet i Tampa, Florida, hvor jeg bl.a. var med i juryen i en kunstkonkurrence, solgte malerier og tegninger på markeder og holdt foredrag om opera på den lokale folkeskole.

Kontakt mig på krea@trinedueholm.dk så ser vi nærmere på dine kreative drømme og udfordringer. Så lægger vi en plan for, hvordan du kan begynde at kommunikere kreativt!

Kærlig hilsen
Kreativitetsmentor
Trine Dueholm
krea@trinedueholm.dk