





Har du brug for
– en tegning
– et kunstværk
– grafisk facilitering
– en kreativ workshop
så kontakt mig gerne for en uforpligtende samtale om, hvad jeg tilbyder.
Jeg bevæger mig mellem kunst, kommunikation, kreativitet og mental sundhed.
– Jeg har været kreativ, så længe jeg kan huske, skaber kunst alene og i fællesskab med andre og studerer pt. på 2. år på Århus Kunstakademi (grafiklinjen).
Jeg har en mission. Min mission er at gøre mennesker modige og udfordre tankemønstre gennem kreativitet. Vi kan ikke forandre verden, hvis vi tænker og handler på samme måde “som vi plejer”. Hvis jeg kan, vil jeg gerne være med til at skabe rummelige mennesker, der bruger begge hjernehalvdele. Den røde tråd gennem mit liv har været kreativiteten. Kreative rum og løsninger mener jeg, at der er brug for på mange planer i vores verden. Evnen til at tænke kreativt er brugbar i alle sammenhænge lige fra livskvalitet for den enkelte til at finde på løsninger på verdensproblemer. Jeg brænder derfor for at få det kreative op af skuffen.
Er du en virksomhed eller organisation, personalegruppe eller ledelse har jeg stor erfaring med at facilitere forløb og workshops, hvor I lærer at arbejde mere kreativt, få mere energi i møder, få hørt alle hjerner i virksomheden. Få kreative input lige fra idégenerering til at få ro til hjernen. Altsammen til fordel både for virksomheden og for den mentale sundhed og arbejdsglæde. Læs mere på www.trintrin.dk
Jeg glæder mig til at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig og hvordan vi sammen kan få kreativiteten til at blomstre.
Kærlig hilsen
Kreativitetsmentor og illustrator
Trine Dueholm
td@trintrin.dk

