Jeg har bidraget til forskellige udgivelser både for børn og voksne, skønlitteratur og fagligt.
Temaerne kredser dog oftest om trivsel, fællesskab, samarbejde, psykologisk tryghed og kreativitet. Jeg har både samarbejdet med konsulenthuset Cubion, Brancheforeningen for arbejdsmiljø og en børnebogsforfatter. Jeg har primært bidraget med illustrationer, men også tekst og kreative øvelser.

Jeg har illustreret illustreret historien om tvillingerne Alba og Noah, som leger, drømmer, skændes, trøster hinanden, bliver bange og er spændte. Med andre ord har forfatter Christina Eskesen skrevet en historie med masser af følelser – både de rare og dem, der kan være svære at sige højt.
Udgivet på Byens Forlag, december 2025. https://byensforlag.dk/shop/alba-og-noahs-magiske-rejse/

I samarbejde med konsulenthuset Cubion har TrinTrin medvirket til udgivelsen af bogen “Faste tværfaglige teams i ældreplejen”.
Hent som gratis e-bog lige her:
https://lnkd.in/dZ7w8XHb
Jeg har illustreret bogen og givet input til især afsnittet om psykologisk tryghed.

Jeg har illustreret Godt arbejdsmiljø / BFAs univers om psykologisk tryghed med videnshæfte, værktøjshæfte, dialogkort, plakater og meget mere.
Tjek det brugbare og gennemarbejdede materiale ud her: www.godtarbejdsmiljo.dk/trivsel/godt-samarbejde/psykologisk-tryghed

TrinTrin har faciliteret Rødovre Kommunes kultur- og fritidspolitik 2023. Lige fra mere end 10 workshops med borgere, politikere og erhvervsliv til, at vi layoutede og samlede hele politikken i en 24 siders publikation. Jeg har tegnet illustrationerne i hæftet.
Se hæftet her

TrinTrin har udgivet pixibogen “Kreativitet og mental sundhed i virksomhedsledelse.
– Med input fra de deltagende
landbrug Overgaard Gods,
Go-Gris og Kokkenborg.
Se pixibogen her
Støttet af Velliv Foreningen
Marts 2023
ISBN 978-87-973235-2-6

TrinTrin har i samarbejde med Hvidovre Hjemmepleje udgivet pointer og øvelser fra indsatsen “Den stolte og kreative hjemmepleje”.
Jeg har illustreret og vi har i TrinTrin layoutet.
August 2021
ISBN 978-87-973235-0-2

